Kan en LED pære lysdæmpes?

Ja, det kan mange af vores LED pærer. Du skal dog være opmærksom på at du i enkelte tilfælde får brug for en ny lysdæmper, hvis ikke den er kompatibel med LED. Har du en almindelig lysdæmper til halogen er du ret sikker på at du kan anvende den til LED. Nogle almindelige lysdæmpere til 12V fungerer fint med LED lys, men det ved du først når du tilslutter en dæmpbar LED pære til den. Under hver LED pære i butikken er der angivet om den kan lysdæmpes.

Som udgangspunkt gælder følgende:

Ved brug af LED 230V som GU10, G9, E27 og E14 kan du anvende en almindelig halogen lysdæmper der er beregnet til 230V.

Ved brug af LED 12V som GU5.3 og G4 skal du i mange tilfælde anvende en ny transformator der kan lysdæmpes. Har du i forvejen en af de store tunge transformere er der en sandsynlighed for at du vil kunne dæmpe din 12V LED uden at købe ny LED transformer.

 

Passer en LED pære i min lampe?

Ja, med største sandsynlighed. Det er sådan, at LED pærer hedder det samme som den almindelig pære der nu er ved at udgå. Bruger du nu en E27 pære eller en Gu10 pære, hedder LED pæren det samme og passer derfor altid i lampens sokkel. Der hvor du skal være en smule opmærksom er, hvor lang LED pæren er og hvor stor diameteren er. På alle vores LED pærer har vi angivet præcist hvor store de er, så du nemt kan måle om den passer.

Hvilke fordele er der ved LED pærer?

  • En LED pære har en ekstrem lav energiforbrug.
  • En LED pære har en lang levetid normalt 25-100 år.
  • En LED pære er billigst set i forhold til pris, energiforbrug og levetid.
  • En LED pære tænder med det samme – der er ingen opstartstid som på andre energibesparende pærer.
  • En LED pære fås med både koldt og varmt hvidt lys,samt alle andre farver.
  • En LED pære er robust og tåler stød og vibrationer.
  • En LED pære fås i mange størrelser og former.
  • En LED pære er særligt god til spots og downlights.
  • En LED pære indeholder ikke kviksølv og forurener ikke.

Er der forskel på almindeligt lys og LED lys?

Ja, der er forskel. Da LED er elektronisk lys, kan man vælge blandt mange flere farvetemperaturer - altså farven på det lys din LED pære udsender. Farvetemperaturen beskriver lysets egen farve og fortæller, om lyset virker varmt eller koldt. Farvetemperatur angives i Kelvin (K), og skalaen går fra 0 til 10.000 K. Jo lavere temperatur, desto varmere lys. F.eks. har en glødepære en farvetemperatur på ca. 2.700 K, mens vores LED lys  ligger på 2.600-5.500 K.

Hvad er LED lys?

LED er kort fortalt en elektronisk komponent der udsender lys. LED står for Light emitting diode.

Hvor lang tid holder en LED pære?

En LED pæres levetid er meget længere end en traditionel lyskilde. en almindelig glødepære har en levetid på kun ca. 1.000 timer, hvor en LED pære kan leve op til 100.000 timer,eller 100 år. Jo bedre din LED pære kan komme af med varmen, jo længere holder den. En LED pære bliver langt fra lige så varm som en almindelig lyskilde der bruger ca 80 % af energien på at udvikle varme i stedet for at give lys. En LED pære kan præcist det modsatte, og det er grunden til at din LED pære bruger så lidt strøm.

Hvor kraftig skal min LED pære være?

Mange begår den fejl at købe en for svag LED pære. Som almindelig spotbelysning hvor du nu har en 35W halogen SKAL du have mindst 5W i din LED pære. Køb gerne en stærkere der kan lysdæmpes, så du altid har mulighed for ekstra lys.

En LED pæres lysstyrke angiver, hvor meget lys LED pæren lyser med. En LED pæres lysstyrke måls i lumen der til en vis grad hænger sammen med wattagen. Du skal huske på at lysstyrken ikke kan bruges til noget hvis ikke lyset reflekteres af noget. I praksis betyder at jo større partier med vinduer du har hvor lyset forsvinder ud af huset, jo mere lys har du brug for.

50% på ALT Køb direkte fra importøren.

Køb Nu